Fødselsdage

Fødselsdage markeres ved at fødselsdagsbarnet henter flaget, som stilles på gangen. Fødselsdagen bliver fejret på stuen med sang og lignende. Børnene har oftest noget med til at dele ud til deres faste gruppe. I henhold til husets kostpolitik, ses det gerne at det er et lille stykke slik, en bolle, et frugtspyd eller lignende, gerne i begrænset mængde. Der serveres ikke saftevand hertil.

Hvis der holdes privat fødselsdagsfest for børn fra børnehuset, opfordres forældre til at invitere hele barnets gruppe.

Inviteres barnets gruppe til fødslesdag i hjemmet, aftales, i god tid inden, med primærpædagogen at dette foregår på en turdag. Ved et sådant besøg medbringer børnene deres egne madkasser. Værten kan evt. servere drikkevarer og lidt "mundgodt". Undlad venligst at uddele poser med slik.